|
Kvalitetssikring
Som opdrætter har vi valgt at underkaste vores avlsdyr en del undersøgelser før de vil blive brugt i vores opdræt. Dette for at eliminerer de arvelige sygdomme som vi har mulighed for at finde og dermed forhindre at sætte hvalpe til i en verden fuld af smerte.
HD
Alle vores hunde bliver undersøgt for HD ( se også opdræts policy). Vi har valgt at tage vores hunde til holland og sende billederne OFA for evaluering ( Orhopedic Foundation for Animals).
HD er resultatet af polygenetik, hvor arvelighed, miljø og ernæring indgår i en ukendt kombination. Men for at udvikle HD må arvemassen for sygdommen være tilstede.
Med en målsætning omkring opdræt af hyrdehunde har dette indflydelse på vores udvælgelse af avlsdyr. Vi vil derfor teste alle vores hunde som vi påtænker at indgå i vores opdræt.
Discuss collaps
Der er har verseret en del rygter om svage rygge og discusss collaps hos Corgi Cardigan.
Alle vores avlshunde er blevet undersøgt for arvelige anlæg til discus problemmer og alle vores hunde er blevet erklæret fri for arvelige anlæg.
Linie- og matadoravl
Vi forsøger at undgå ind- og matadoravl i vores kennel. Desværre er det en meget lille race og derfor vil linieavl i en eller anden grad aldrig kunne undgås. Derimod tilsikre vi at vi følger DKK's anbefalinger om max. 18 afkom efter et avlsdyr. Information om matadoravl på de enkelte avlsdyr kan findes på DKK's hjemmeside
www.hundeweb.dk
Hvalpementaltest
Alle vores hvalpe er hvalpementaltestet af en DKK autoriseret hvalpetester, hvor der udleveres autoriseret dokumentation for testen. Hvalpetesteren er en neutral person, som ser vores hvalpe for første gang den dag testen udføres.
Vi ønsker På denne måde at give vores købere et objektivt "kvalitetsstempel" på hvalpens personlighed, så de ved hvad de køber og hvad de som hvalpens leder skal være opmærksom på for at udvikle hvalpen til lige netop den hund de ønsker sig.
Alle vores hvalpekøbere har til d.d. meldt tilbage at den hund som er beskrevet i deres test papirer, er den hund de har derhjemme.
Sundhedattest og mærkning
Alle vores hvalpe har fået ormekur fra de er ca. 14 dage med regelmæssige mellemrum til de er helt ormefri.
Alle vores hvalpe gennemgår dagen før udlevering til hvalpekøberen en sundhedstest hos dyrlægen som giver køber en garanti for at hvalpe er sund og rask den dag den rejser fra vores kennel. Sundhedsattest med dyrlægens stempel følger med hvalpens papirer.
Alle vores hvalpe er chipset. Det betyder for dem der ønsker at rejse udenlands at de kan få pas til deres hund og at de kan få hunden med i hele Europa.
Hyrdeinstinkttest
Welsh Corgi Cardigan er en hyrdehund, i kategorien kvægdriver.
Kennel Arddun understøtter vidreførslen af racens oprindelse ved at få udført hyrdeinstinkttest på alle sine avlshunde. Dette giver en indikation om hvalpene vil arve hyrdeinstinktet men ikke en garanti. Vi kan dog sige at indtil nu har alle vores hvalpe fået et sikkert hyrdeinstinkt. Det er så op til hvalpekøberen om de vil benytte sig af instinktet eller ikke, men muligheden er der.
Hyrdeinstinkttesten er baseret på de erfaringer der er gjort indenfor B.C.ere og Aussier og med Team Egemosens nu store erfaring indenfor corgier. Corgier arbejder meget forskelligt fra andre hyrdehunde og Team Egemosen har samlet stor erfaring gennem arbejdet med mange af Kennel Ardduns hvalpe.
Vi vil også gøre opmærksom på at et hyrdeinstinkt
ikke er et jagtinstinkt
ikke altid viser sig før de er 18 måneder
|