At leve med genetiken.

Artikel af Christine Edwards, skrevet til Kennel Arddun 15-03-2007

Cardigan corgier bærer, i lighed med andre hunde, ligesom alle andre pattedyr, mange grupper bestående af hunderedevis af gener, som kontrolerer deres udseende, deres adfærd og deres potentiale for udvikling. Med bare et basisfundament af viden omkring genetik er det muligt at tilegne sig forståelse for hvordan hver enkelte hvalp vil være påvirket af sin arvemasse, ved at kende til hvalpens forældre og bedsteforældre.

F.eks farverne hos Cardigans. Cardigans har to basis farver. De har ikke en genetisk standard farve men varierer med de mange gener som dominerer eller fortynder de basale genetiske mønstre.

Ved A locus, enten at^at, sort med tan mønster, eller ay^ay, sable basis mønster.

Maskering af ansigtet (Em) og hoved, stribede dominans på de sabel (røde farver), kaldet brindel som kan være mere eller mindre dominant, til det næsten udvisker basisfarven sabel.

Dette kan ses i de varianter som brindel( kbr) findes i, fra de blegeste gule brindle former til de næsten sorte brindler uden nogen undertoner af sable er synligt, som nogen gangen fejlagtigt bliver antaget som sort/hvide.

De hvide locus S vil blive beskrevet senere for ikke at skabe forvirring.

I gruppen af sabel ( rød) ay^ay hunde, vil der være 3 forskellige farver på hvert hår i pelsen.

They can be either black tipped or red tipped sable, but each will have three bands per hair length.

I sort med tan gruppen, at^at, har hundene kun 1 farve per hår i pelsen. Og kun med visse områder på hunden hvor tan er synlig, Udvalgte pletter over øjene, på kinderne, nederst på benene eller ved tæerne, og ved haleregionen.

Disse basis farver ændres ved modifikatorer( e.g. bb, dd, ee) fra 'B' og 'D' 'E' locus eller muligvis 'Ch' som dobbeltvirkende ændre basis gener når det er tilstede. Basis farver kan også skjules af 'S' locus som vil dominerer ved dets tilstedeværelse

B- bb vil udviske sort til chokolade brun ( leverfarvet)

D- dd vil udviske sort til grå eller lys grå ( blå)

Når det er tilstede sammen med 'M' merle vil farven blive udvisket som rød merle ( Lever) eller som blue merle (blå).

'E' modifikatorer vil påvirke farvens intensitet, fra Em maskering til e^e ( hel rød på bleg gul baggrund hos sabel ( rød) eller brindel).

'Ch' som ikke er særlig almindelig, vil skjule striber hos brindle således at hunden vil fremstå som sabel ( rød) og hos en rød hund vil det vises som en meget bleg gul istedet for sabel ( rød).

K locus styrer regionerne med sort, og siden Cardigans hverken er recessiv eller dominant sort, medmindre de bærer brindle k^ kbr eller viser kbr^kbr, så vil de altid være k^k. Brindle faktoren "kbr" som bæres af en sort med tan hund kan vidregive kbr til sine hvalpe da det dominerer over sort med tan, hvilket resulterer i sort med brindlepoints.

M er merle locus med udtalt koncentration af pletter eller mønstre i en eller to farvepigmenter over hele kroppens overflade og ansigt. Modifikatorer er beskrevet herover.

Det er vigtigt at være opmærksom på at merle til merle også kaldet dobbelt merle opdræt ikke kan anbefales da det kan medføre helbredsproblemer, så som at dø i livmoderen eller senere blive født blinde, døve eller med andre merle relaterede helbredsproblemer.

Parring af Merle med andet en sort med tan hunde kan medføre skjulte merles, hvilket ikke er ønskeligt da det kan medføre merle relaterede helbredsproblemer hos hundene..

Det hvide locus 'S' hos Cardigans forekommer i alle kombinationer af si,sp eller sw afhængigt af hvad der er til stede.

Den mest sandsynlige kombinationer er 'si' også kaldet " Irish spotting" hvilket resulteter i fravær af farvepigment i forudsigelige områder, særligt hoved, krave, poter, det nederste af benene samt halespidsen.

Kombinationen af si^sp giver same udfald som ovenfor kombineret med endnu mere hvidt på uforudsigelige områder af kroppen, hovedeet eller ørerne.

Kombinationen af si^sw kan give "Irish spotting" plus udbredte områder med hvidt som hoved, bred hvid krave, hvide pletter på kroppen, med reducerede farvede områder i det basale farvemønster.

Når man planlægger at fastholde eller forbedre farvekontrasterne som er så ønskelige hos en "show" hund, skal man være meget opmærksom på udvælgelsen af avlsdyr, da man nemt kan komme i den situation at man vælger hunde med dominerende områder af hvidt. Udtalte områder af hvidt i hovedregion kan være tegn på helbredsproblemer allerede i livmoderstadiet som kan lede til blindhed eller døvhed efter fødslen.

Endelig er der hårlængden ' L' genet. L er korthår, Ll er mellemlængde, mens ll er langhåret.....dette gen dækker ikke krøller, manglende pels, eller andre pelstyper. Cardigans findes med variable pelslængde, med tyk underpels, uden underpels, "glamour coat", som er normale hos hunde men ikke ønskelige i hos denne race.

Cardigans med mellemlængde Ll og tyk underpels, kan forventes at få langhårshvalpe også kaldet Fluffys. Langhårshvalpe med tynd pels forekommer mere sjældent. ll langhår kommer typisk fra hunde med lidt længere pels, som er værdsatte i udstillingskredse.

Du får hvad du er! eller er det virkelig sådan?

Da jeg startede med opdræt var det et almindeligt ordsprog mellem opdrætterne, men som årene gik og med større forståelse må det siges at jeg idag ved bedre. Du ser kun toppen af isbjerget, de større proportioner er skjult for øjet.

Mange vigtige ting kan ikke ses med det blotte øje.

Ting som temperament, adfærd, arbejdsinstinkt, helbredstilstand nu og i fremtiden samt mange andre genetiske funktioner som måske eller måske ikke fungerer korrekt. Familierelationer, stamtræer, udstillingsresultater kan ikke garanterer hundens potentiale, kun gennem brugen som arbejdshund vil vise om disse egenskaber er intakte i generne eller om de er gået tabt i dårligt avlsarbejde. Stamtræ gennemgang kan informere om potentiele problemer hos den enkelte hund.

Parringer af fremtonings ( ikke familierelaterede) komplimentærer hunde kaldet "Passende parringer". Hunde fra denne type af parringer udmærkes ved at lave mange top eller særdeles gode hunde. Her kræves et ekstra stort arbejde i udvælgelsen af hunde for at opnå disse resultater.

Et andet resultat af denne type opdræt kan være: Gentagen brug af den samme hund fra sådanne parringer kan vidregive recessive eller bærende gener og dermed reducerer størrelsen af samlede genpulje, høj COI% (indavlsgrad i %), hvilket reducerer udbudet for "ikke familierelaterede" opdræt i fremtiden.

Parringer af "familierelaterede individer" hvor tætte familierelaterede hunde udvælges til på basis af deres ensartethed, kaldes indavl. Forskellen mellem avlsdyrene og deres familiemæssige genetiske av og deres afkoms individuelle genetisk avl er med stor sandsynlighed minimal. Dette er ikke godt, da mange arvelige gener på denne måde er blevet duplikeret og vidregivet i hundene, hvorved den genetiske diversitet er blevet minimeret og hermed også hvalpenes sundhed, da sandsynligheden for at disse gener er vidregivet til hvalpene er forøget.

Resultaterne af sådanne parringer er en højere indavlskvotient COI % og hermed hvad der var et tilfældigt helbredsproblem hos enkelte hunde, bliver nu en forudsigelig stigning af potentielt ramte individer for sygedomme så som PRA, EPI, Vwd. HD. etc.

Alt for mange parringer med kendte og berømte avlsdyr med familiebånd i stamtræet vil derfor frembringe genetisk arvelige sygdomme hos vores hunde samt lige som latente sygdomme i generne hos tilsyneladende raske hunde. Yderligere vil denne type parringer reducerer den samlede genepulje som er til rådighed for fremtid avl.

Helbredsinformation. Hvad der herover er skrevet om sygdomme kan dags dato for nogen sygdomme afgøres ved en blodprøve, mens det i andre tilfælde desværre kun kan afgøres når sygdommene er brudt ud. Dette er f.eks. tilfældet omkring EPI.

EPI er slutstadiet af sygdommen PAA. ( Progressive Acinar Atrophie), hvilket er et alvorligt problem i mange hunderacer idag.