D e syv grundregler for at blive en succesfuld opdrætter.

I denne artikel er beskrevet nogle læresætninger som jeg har brugt som rettesnore i min læreprocess. Disse læresætninger reflekterer over de fristelser som vi møder i det daglige som hundeopdrættere. Hvis man skulle lave en lignende liste for enhver menneskelig bestræbelse, tvivler jeg på at den vil være meget anderledes end den liste som her er fremkommet. Jeg tror, at denne liste er den som vi alle skal gennemse med regelmæssige mellemrum, da den kræver modenhed og selvtillid at beherske- noget vi alle har brug for at forbedre/skærpe gennem hele vores liv. Det ultimative udbytte er muligheden for at lykkes i og nyde vores opdrætter karrierer.

I - Nyd dine hunde

Den primære grund til at nogen bliver involveret i opdræt og udstilling af hunde er den fundamentale kærlighed til hunde.Vi værdsætter deres selsskab, den aldrig svigtende loyalitet, den nydelse de giver. Vi elsker at have dem i vores hus og vores senge.Deres ivrighed ved at se en ny dag i møde, selvom vi vækker dem på ukristelige tidspunkter, fylder os med undren som bringer os tilbage til barndommens rigdom.. De tilgiver os når vi mister besindelsen, når vi er utålmodige, når vi er meget mindre end de er. De bringer det bedste from i os, de understøtte os i at vokse som mennesker. Desværre kan opdræt og udstilling friste vores egoer. Det kan friste svage sjæle så det bliver til voldsomme egoer. Ofte er dette behov for at føle sig bedre end andre udtrykt gennem vores besiddelser. Vi vil have den største vinder, vi vil være den som laver flest champions, vi vil være ejeren af den bedste champion hvalp. Vi køber, vi laver delte ejerskab og særlige aftaler, vi samler. Snart har vi ikke længere tid til kvalitetstid med vores hunde, ingen tid til at lege eller kæle en taknemlig mave, inge tid til at stryge et tålmodigt hoved.Snart har vi ikke længere plads til flere hunde og så sætter vi dem i bure og løbegårde som var de genstande uden mening og værdi udover at få os selv til at føle os betydningsfulde. Vi mister evnen til at elske vores hunde. Hundeopdræt og udstillinger er nu det store "kald". Det er kreativs og udfordrende og det giver økonomisk og prestigemæssigt overskud. Men vi må aldrig forvente at vores hobby skal afløse hvad der er psykologens arbejde. Vi må ikke forvente at vores usunde mentale tilstand kan blive helbredt af personlig svaghed. Alt for mange deltager i udstillinger og opdræt af de forkerte grunde. Deres hjem forsømmes, deres økonomiske situation forværres, ægtefæller og børn overlades til dem selv mens opdrætteren forfølger sin egen trang til manifestation af det opdrætteren mener tilføjer personlig værdi. Det at være hundeopdrætter er et stort og bindene ansvar. Det betyder at vi tildeler os selv en livslang rolle som evighedsstudent. Det betyder at vi lader os ydmyge på utallige måder og under utallige omstændigheder. Det betyder at vores vej til viden er fyldt med forhindringer og modstand, hvis vi virkelig ønsker at lære.Det betyder mange fustrationer, lange time, sene nætter og tidlige morgenstunder. Det betyder at vi ikke overgiver os til søvnen. Det etyder at finde venskaber, hvor nogen vil vare for evigt og andre vil være baseret på udnyttelse. Det betyder at man vil blive citeret og fejlciteret, og der vil blive sladret om dig og det du siger. Men forhåbentlig vil det give muligheden for at vokse personligt, at være overbærende, at være generøs, spørgelysten og eventyrlysten. Det betyder at vi ikke må stræbe efter at være indviede, vigtige eller succesfulde. Dette er meningsløst. Når dagen ender, så skal vi spørge os selv, " Er jeg stolt af den person som jeg er blevet til? Det vi aldrig må glemme og det vi altid skal være er at vi er hundeelskere. Vi er deres advokater. Vi skal sikre at hver eneste hund vi opdrætter får et godt liv og at hver eneste hund vi ejer er tilfredse og lykkelige. Vores forfængelighed må ikke påvirkes af at vores billed kommer i avisen eller se vores navn optræder i et pointsystem.Vores egenværdi skal komme af den indsats vi lægger i at give vores hunde et liv i kærlighed, nydelse og glæde.

II - Opdræt for at skabe forbedring ikke for at skabe vindere

Det er let at gå vild når man forsøger at opdrætte kvalitetshunde.For nogen er tiltrækningskraften rampelyset, glamour og glansen med til at vildlede dem i avlsarbejdet. Udvikling af en blodlinie som er velovervejet og som vil have en positiv indvirkning på racen kræver overordentlig streng diciplin. Alt for ofte blandes den meget langsommelig og omhyggelige strukturede indsats med det umiddelbare ønske om at avle den eneste store vinder og blive berømtEn opdrætter må forpligte sig til at arbejde for og bevare sundheden i racen. Intet opdræt er i perfekt stand når opdrætteren starter og intet opdræt vil være perfekt når opdrætteren slutter. Men når en opdrætter slutter må den største kompliment være at opdrættet er blevet forbedret af indsatsen.For at forbedre type, bevægelser, temperament, temperament og helbred må være prioritet for enhver opdrætter.For at opnå sådant et resultat, kræves der en langsigtet plan som er omhyggeligt gennemtænkt. Det kræver både engagement og hensigt. Alt for ofte kommer vi ud på et sidespor, p.g.a vores ønske om at opdrætte den sidste store vinder og den næste og den næste. Inden længe er stamtavlen en liste af "hvem er hvem" som kender hinanden, som har haft succes i ringen. Nøglen til at lære ( og til at tro) er at succes i ringen ikke er en automatisk indikation af at hunden er super kvalitet. Vi ønsker alle at det ene indikerer det andet, men det er alt for nemt. Det vil kræve at man fjernede all menneskelig vildfarelse for at lykkedes med det perfekte opdræt.Hunde udmærker sig ikke alle af samme grund. Af samme grund kan man ikke opdrætte kun en stor vinder og producerer flere store vindere. Hver egenskab og deres nedarvningsmønster må studeres og være forstået før man er istand til at styre de mange arvelige variabler. Når man har opnået denne indsigt og kunne er man på vejen til at producerer en stor linie af vindere.

III - fokus i avlen kræver oprigtighed

Opdræt af fine racehunde må betragtes som det at stræbe efter det perfekte, det er ikke vedligeholdelse af det perfekte. Alle hunde har fejl, alle hunde er mindre ideelle på nogen områder og måder. Hvis ikke, så har man ikke opnået det "ideelle" godt nok. Det er så nemt at dumpe i fælden "mine hunde er de bedste". Dette sker som regel når andre udfordre det vi kalder perfekt, med at det er mindre perfekt.Denne disharmoni skaber forvirring i vores hjerne og den ultimative følelse af tristhed. For at retfærdiggøre os selv, går vi i forsvarsposition for at få fornemmelsen af ubehag væk, særligt søger vi at fjerne denne "anden mening" da den ikke komplementerer vores egen.Vi bliver nød til at indse at sandheden er den ultimative standard, baseret på hvilken alle vores opdrætbeslutninger bør træffes. I de fleste tilfælde, er en dårlig ryglinie en dårlig ryglinie, uanset om vi vil erkende det eller ikke. Derfor er den bedste løsning for os ikke at bliver overraskede og triste men forfølge vores nyeste viden og dermed sikre at vores mening er så objektiv, præcis og tæt på sandheden som muligt. Denne viden er opnået på mange forskellige måder, en af dem er at følge andre opdrættere. Vi må bekæmpe trangen til at afværge andres meninger og overveje dem endnu engang. Selvfølgelig træffer vi ikke beslutninger baseret på viden vi lige har erfaret, vi er afhængige af dem som vi betragter som som experticen og hvad de fortæller os. Hvis dem som vi betragter som værende experticen lader til at tage fejl, vil hele vores egen videnbase blive draget i tvivl. Og det vil skabe stor ængstelse i osDen bedste position man kan indtage er positionen som vidensøger. Hver gang man møder en mening som er modsat den man selv besider, søg da altid mod at forstå den andens synspunkt. Hvorfor søger den anden person noget der er forskelligt fra det du søger? Ved at forstå en andens synspunkt, kan du åbne mulighed for større viden og forståelse hos dig selv. Hvis du lukker døren og ikke nyder at lærer noget andet end det du selv antager er sandheden, får du aldrig mulighed for at genkende sandheden og dermed afskærer du dig selv fra succes. Helt ærligt, du bør være mere kritisk overfor dine egne hunde end overfor andres og mere kritisk overfor dine egne hunde end andre er. Dette betyder ikke at du skal påpege fejl ved dine hunde som ikke er der, men at din vurdering skal være så detaljeret, at du ser alle deres fejl/mangler og fortrin. Fra denne detaljerede viden finder du din vej til succes..

IV - Behandl andre som du vil have de behandler dig

Dette lyder som en gylden regel vi har lært i barndommen. Og stadig er det overraskende hvor mange mennesker der glemmer denne lærdom. I omgang med andre, uanset i hvilken sammenhæng, tænk altid på hvordan det er at være i den anden persons sted. Jeg har gentagne gange hørt, hvordan folk har haft dårlige erfaringe med fælles ejerskabsaftaler. Al for ofte giver aftalen kun fordele til den ene af parterne. Nedskrevne aftaler er af en eller anden grund kun nødvendige i kivssituationer. Dette er den første misforståelse. Det at ikke have en nedskreven aftale bør være undtagelsen ikke reglen, man skal ikke lade sig forføre at eksempelvis "skrevne aftaler ikke høre til mellem venner". Alt for ofte bliver der produceret en værdifuld hvalp under uskrevne aftaler, hvorefter det kommer til strid om ejerskabet af hvalpen. Før du overvejer at sælge/vidregive en hvalp i en samarbejdssituation, skal du gennemtænke hvad du ville forvente af din samarbejdspartner i en lignende situation. Alt for ofte bliver handelsaftaler til i f.eks. en telefonsamtale og er gennemført før alle parteri har haft chancen for at tænke alt igennem. Af ukendte grunde, gennemtænker man ikke situationen, men gennemfører arrangementer, for kun at ende som bitre fjender. Hvis folk stoppede op og tænkte konsekvenserne igennem, ville de sandsynligvis erkende at det bedst mulige vil være at beskytte venskaber og have alt skrevet ned i en aftale.Det er meget sjældent at et kuld indholder mere end en stjerne. Derfor er det vigtig at man har en klar aftale for hvem der ejer den super hvalp, som eventuelt måtte komme. Folk er villige til at ødelægge gode forhold såfremt den ene person får mere ud af en aftale end den anden. Det er trist og reflekterer den grådige motivationsfaktor som ligger bag manges handlemåder. Det er langt bedre i en presset situation at give fremfor at tage. Det er langt bedre at den anden synligt får flere fordele, end at ødelægge forholdet og samt at få et rygte som en egoistisk person uden moral. Ved at give vokse du som mennesker hvilket nok må betragtes som en retfærdig handle i det lange løb.

V - Ved at give har du intet at miste

En anden faldgrube opdrættere ofte oplever er den manglende evne til at fejre andres succes. Når vi virkelig mærker at vores vej er den bedste til at nå det uopnåelige i det perfekte opdræt, er der så mange veje som leder til det samme mål. Der går intet fra de resultater vi har opnået ved at anerkende og rose de resultater andre opdrætterer har nået.Denne manglende evne og uvillighed i at værdsætte andres indsats kommer som regel fra at man har lavet en beslutning om ikke at avle fra en bestemt blodlinie eller samarbejde med bestemte personer. Når så disse kenneler opdrætter med succes, er det svært for os at anerkende deres resultater, da vi finder det uforeneligt med vores mening om en bestemt person, familie eller hund. Det kræver en meget ærlig og sikker person, at anerkende og fejre andres gode resultater.Mens det nok er et godt råd at holde kritik tæt ind til kroppen, anderkendelse af andres resultater kan kun medbringe gode ting. Når man er en person som kan se fordele i andres blodlinier end ens egne, så vinder man renomé som værende fair og objectiv, hvilket er en sjælden perle i hundeverdenen. Du finder måske ovenikøbet i løbet af tiden, at din mening og dine filosofier får tillagt større vægt end andre som ikke har udvist samme storhed i løbet af tiderne. Derfor ved at gøre sådan, mister du intet men vinder til gengæld rigtig meget. ( Oversætters livsfilosofi: den energi du sender ud, får du ti fold tilbage).

VI - Brug andres gode resultater

En af de værste situationer en opdrætter kan befinde sig i er at udskille sig fra andres kenneler eller blodlinier. Det er meget usandsynligt at alle forbedringer i en blodline sker kommer fra en enkelt kennel eller blodline. Ligesom blomster i en mark, så kommer forbedringer forskellige steder fra. Den smarte opdrætter er den som ved hvordan man plukker de gamle roser for at skabe den ultimative buket. Og for at gøre dette bliver du som opdrætter nød til at udnytte de resultater som der er opnået hos andre kenneler og blodlinier. Alle opdrættere vil have en tendens til særlige skråplan, og helt ærligt så er der styrker og svagheder i alle blodlinier. Mens du måske mener at have opnået det højeste indenfor nogle områder, vil der uden tvivl være områder hvor dine hunde og blodlinier er svagere end andres. Hvis du ikke erkender dette, vil din avl stagnerer meget tidligt i din opdrætterkarriere.Og hermed mener jeg at du ikke når videre må målet, at forbedre racen. Du må altid have et vagtsomt øje for hvilken særlig blomst du har brug for for at forbedre din buket.Dette er denne sofistikerede kombination af familier uden at miste de gode egenskaber fra din egen blodlinie, som styrker en kennel og flytter den fremad mod opdrættets vigtighed. Der kræver omhyggelige overvejelser, samordning og beskæring for at skabe en god høst.

VII - Du er kun så god som din moral er

Min sidste læresætning fokuserer på hele området moral. Moral har mange facetter og mange måder at udtrykke sig selv på. Sprede rygter, hvor korrektheden er tvivlsom er et godt eksempel. At sælge hunde til fællesejerskab kan være en måde at kontrollerer andre opdrættere på, er et andet eksempel. Beskylde andre linier for at bære genetiske problemer samtidig med at med at man ikke er fuldstændig ærlig omkring sin egen avl er også et eksempel. Helt overordnet, dette viser kernen af hvem vi er. Kender vi sandt fra falskt? Handler vi moralsk rigtigt i alle omstændigheder? Hundeopdræt er ikke om at det er kun en stor vinder eller altid at vinde. Det er om raceforbedring over tid, det er om at beskytte vores race. Alt for mange folk søger en for for egenværdi og tror de kan opnå et særligt niveau af ære og respekt hvis de har den store vinder. Hundeopdræt er et livtidsarbejde. Det er en konstant forsættelse der uanset hvor hurtigt du ønsker at positionerer dig selv, vil være en ultimativ reflektion af din personlige karakter og hvem du er. Det er sådan at du kan ikke narre alle på en gang.Der er ingen ære i at ændre virkelighed for at fremstå som en der har opnået noget som du ikke har opnået. At lade der gå politik i opdrættet gør ikke dine hunde bedre end det de er. At snyde med dine hunde gør dem ikke bedre end de er. Du tror måske at du kan narre verden, men du kommer også til at betale den ultimative pris. Ingen ønsker at være en som udgiver sig for at være noget. Og dog, nogen af de værste er folk som er forblændet af at sprede rygter om folk og deres hunde. Disse mennesker bor i glashuse og ubevist ved de det godt. Hundeopdræt er ikke om at imponerer naboerne, dine partnere, eller nogen som helst andre. Det er dit udtryk for din kærlighed til dine hunde og din personlige forfølgelse af at skabe et kunstværk Du kan ikke lyve om den kunst du skaber du kan ikke lyve overfor dig selv.Da denne liste, er jeg ret sikker på, lyder som en altertavle fra bjerget, uddyber den de faldgrubber vi som hundeopdrættere ser i øjnene hver dag. Nogen af os er udstyrret til at navigerer gennem disse bedre end andre, men vi kan alle styre dem, hvis vi vil. Vi er alle udsat for prøvelser fra tid til anden, selv de mest uddannede, psykisk velafbalancerede, intelligente og ærlige af os. Der er tider hvor det føles meget bedre at udbrede om en som har såret, at kontrolerer dem som vi ikke føler har denne rette indstilling, for at blive en af dem som tiltrækker smiger og ros. Kun gennem omhyggelige og velovervejede handlinger kan vi håbe på at blive bedre mennesker og dermed bedre hundeopdrættere.